Dette indlæg har været læst 32596 gange!

Har du undret dig over hvad forskellen på Sauna, Tylarium og dampbad egentligt er? Dampbad siger måske lidt sig selv, men hvordan fungere de forskellige typer saunaer på kroppen?

Både saunaer og dampbade har været brugt i mange tusinde år. Ordet sauna stammer fra oldgammel finsk og henviser til en speciel metode hvorpå man kunne opnå høj varme ved hjælp af opvarmede sten. De ældste saunaer man har fundet, har været huler i siden på bjerge som primært har været brugt om vinteren. De ældste saunaer er fundet i Finland. Inde i disse saunaer har der været en bålplads hvor sten blev opvarmet til en høj temperatur. Herefter kastedes der vand på dem for at producere damp således at varmen ville føles endnu højere i og med at luftfugtigheden steg.

Varmen i moderne saunaer, også dem vi har i Danmark,  har en temperatur på mellem 90 °C og 100 °C. Det lyder selvfølgeligt ukorrekt i og med at vand jo koger ved 100 °C og ikke mindst bare fordi vores hjerne syntes at det lyder forkert. Men varmen er faktisk så høj i en traditionel sauna. Grunden til at vi ikke omkommer eller koger ihjel i saunaer er på grund af luftfugtigheden i rummet. I en sauna er luftfugtigheden på omkring 10%. Derudover så får kroppen mulighed for at svede, og sved køler huden. (For mere information på sved, søg på “sved” her på siden.) For at sætte det i perspektiv så er der i gennemsnit en luftfugtighed på ca. 50% i Danmark. Det er derfor en meget tør varme som findes i saunaer. En sjov fakta er, at luften i saunaer på 100 °C faktisk kan koge vand uden at der er bruges ild eller andet for at opvarme vandet. Luften alene kan få vandet til at koge.

Omvendt, så er temperaturen i et dampbad væsentligt lavere og luftfugtigheden meget højere. Personligt syntes jeg at et dampbad føles meget varmere end en sauna, men sådan er det slet ikke. Typisk ligger temperaturen i et dampbad på omkring 40 °C, men har derimod en luftfugtighed tæt på 100%. Det giver en meget våd varme som er væsentligt farligere for mennesket ved høje temperatuer.

Et tylarium er et mix af en sauna og et dampbad. Et tylarium er en sauna med en temperatur på 65o, tilsat 30 % vanddamp og duftessenser.

Så til et af de helt store spørgsmål – Hvad er bedst?

En sauna er med til at styrke immunforsvaret, forbedre blodcirkulationen, forbedre afgiftende processer, dybte rengøre og forynge huden og sidst men ikke mindst er en sauna også med til at lindre stress og spændinger. Ved at hæve kroppens temperatur drastisk, kan en tur i saunaen dræbe bakterier, parasitter og svampe i og på kroppen . Ved at skabe en kunstig feber og ved at øge kroppens temperatur snyder man kroppen til at tro man er syg, hvilket i sidste ende øger immunforsvaret. Når man sveder, udsvedes mange giftstoffer, hvilket betyder at en sauna kan hjælpe med at forebygge acne.

Et dampbad er god til at lindre led-og muskelsmerter samt spændinger . Den våde varme i et dampbad vil også bidrage til at forbedre blodcirkulationen, da dampbadet ligesom saunaen skaber en kunstig feber som er med til at øge immunforsvaret. En stor fordel ved dampbade er de respiratoriske fordele ved at inhalere damp. Vejrtrækning i damp kan hjælpe med at lindre sinus problemer, astma, allergi og bronkitis.