Dette indlæg har været læst 4844 gange!

Omkring hver fjerde af os danskere har en levende parasit boende inde i hjernen. Vi har troet, den var helt uskyldig, men parasitten ændrer faktisk, hvem du er.

Er du blevet angrebet, bliver du mere vovemodig og uopmærksom. Fx har man set, at folk, der har parasitten, oftere kører galt. Og så kan parasitten måske gøre dig skizofren. Derudover siger nogle forskere, at man også har større tendens til at begå selvmord hvis man har parasitten i hjernen. Det er rent faktisk fordi, at parasitten kan ‘overtage’ styringen af hjernen, i en hvis forstand.

En af parasitterne hedder leverikte, som sætter sig på myrer. Leverikten starter inde i fårs lever, og kommer ud med afføringen. Snegle er glade for afføring, og kommer derfor i nogle tilfælde til at spise denne parasit. Der vokser parasitten så videre, hvorefter den bliver gylpet op med slim-boller – lidt ligesom hårboller hos katte.

Myrer kan godt lige at kravle i snegles slimspor. Nogle af disse myrer får så parasitten ind i sig, hvorefter myren faktisk bliver det der kaldes en “zombie-myrer”. Parasitten sætter sig på hjernen af myren. Myren opfører sig normalt hele dagen, men når det så bliver aften, kravler myren væk fra de andre myrer, og sætter sig på toppen af et græsstrå, hvorefter dens kæber går i krampe.

Der sidder myren så indtil den bliver spist af et dyr. Parasitten får simpelthen myren til at begå selvmord. Parasitten håber på at myren bliver spist af et får, så parasitten kommer tilbage ind i et får.

Det samme kan også ske for mennesker. Ikke i lige så ekstreme tilfælge, men parasitten kan ændre vores karaktertræk. Den kan bl.a. gøre os mere udadvendte eller modige.