Dette indlæg har været læst 7365 gange!

Nytårsaften er en festlig begivenhed, der fortjener nogle sjove fakta.

Videste du at…

  • Når vi spiser frokost i Danmark d. 31. december, skyder de nytåret ind i New Zealand
  • Den tidligste kendte fejring af nytåret er dateret tilbage til 2000 f. kr. i Mesopotamia
  • Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, der har to hoveder – et der kigger fremad og et der kigger tilbage.
  • Omkring 1 million mennesker samles på Times Square nytårsaften, for at se nytårskuglen falde ved midnat.
  • Den første nytårskugle på Times Square faldt i 1907. Den vejede 317,5 kg og bestod af 100 stk. 25-Watt lys. En typisk pære er i dag på 15 Watt, kuglen var derfor ikke så tydelig som den er i dag.
  • Den nuværende nytårskugle vejer 5384,5 kg og består af 32000 LED-lys. Derudover er den dækket med 2688 krystaller og har en diameter på 3,7 meter.
  • Nytårsskyderi er en skik der kan dateres helt tilbage til 1600-tallet. I København i 1659 blev nytåret skudt ind ved at kanonerne på alle byens volde blev affyret tre gange.
  • 45 % amerikanere laver nytårsfortsæt hvert år – de mest anvendte er rygestop, sundere levestil, mere træning, tabe vægt, blive mere organiseret og bruge færre penge. 25 % giver op efter 2 uger.

 

Fyrværkeri

Fyrværkeri må maks larme med op til 120 dB. Et kanonslag kan i sig selv larme med op til 150 dB. I løbet af en dag kan øret tåle høje lyde i op til 7,5 sekunder. Høje lyde anses for at være skadelige, når de overstiger 85 dB. Øret har sit eget naturlige forsvar mod høje lyde, men det virker kun hvis øret er forberedt. Fyrværkeri kan derfor være mere skadeligt for forbipasserende personer end dem der rent faktisk fyrer det af.

 

Hele historien omkring fyrværkeri stammer formegentligt fra Kina 200 år f. kr, fordi en kineser smed et stykke bambus på et bål i mangel på ordenligt brænde. Luften i hulrummet i bambusgrenen udvidede sig og forårsagede at grenen sprængtes. Eftersom braget skræmte både mennesker og dyr resonerede kineserne sig frem til at de onde ånder måtte blive skræmt væk. Man smider den dag i dag stadig bambusgrene på bål ved det kinesiske nytår.

 

Omkring 600-900 år e. kr. opstod en anden historie omkring opstandelsen af fyrværkeri i Kina. Det er uklart om episoden skete i et feltkøkken eller i en alkymists værksted. Flere kilder peger på at en alkymist, der prøvede at skabe en livseleksir, blandede svovl, salpeter, honning og arsensulfid. Denne blanding blev ved et tilfælde antændt og dannede en stor lysende flamme, der brændte alkymisten. Snart blev denne blanding puttet i et bambusrør og antændt. Det er den tidlige version af det fyrværkeri vi i Danmark kender som “kinesere”.

 

Det var først i Italien i 1830 at fyrværkeri fik farver. Kemiske stoffer som natrium, barium, kobber og strontium giver farverne. Natrium giver gult lyst, barium giver grønt lys, kobber giver blåt lys og strontium giver rødt lys.