Dette indlæg har været læst 3800 gange!

Michelin stjerner

I Danmark har vi 18 restauranter som er tildelt Michelin stjerner (marts 2015). Kun 3 af disse restauranter har 2 Michelin stjerner. Michelin stjerne stammer tilbage fra Michelinguiden.

Michelinguiden er en bog med anmeldelser og anbefalinger af især restauranter. Den blev første gang udgivet i Frankrig i år 1900 af den franske dækfabrikant André Michelin. Den blev uddelt gratis på autoværksteder og bilforhandlere for at hjælpe bilejerne med at finde benzintanke og værksteder samt i mindre grad overnatnings- og spisesteder.

Senere er det blevet et system, som primært er brugt til at bedømme restauranter som har et højt gastronomisk niveau. Restauranter er bedømt ud fra 1, 2 eller 3 stjerner, hvor de betyder:

  • 1 stjerne: En god restaurant i sin kategori
  • 2 stjerner: Rigtig godt køkken, værd at køre en omvej efter
  • 3 stjerner: Ekstraordinær køkkenkunst, værd at rejse efter

Kaviar

Kaviar er .. æg

Den ældste skriftlige tekst omkring kaviar går tilbage til 1240′s, da den mongolske hersker Batu Khan var konge i Mongoliet. Han var Djengis Khans barnebarn.

Verdens dyreste former for kaviar fremstilles af tre sorter af stør: Beluga stør (Beluga kaviar), russisk stør (Osetra kaviar), og stjerneformet stør (Sevruga kaviar). Fiskene trives i saltvand, men gyder i ferskvand. Beluga, Ostra og Sevruga er navnene, på de fisk der ligger æggene, som bliver til kaviar.

Den dyreste kaviar, og faktisk verdens dyreste fødevarer er “Almas”, fra den iranske Beluga fisk. “Almas” betyder diamant, og 1 kg af dette “sorte guld” er solgt i “Londons Caviar House”, og er pakket i en rund, 24 karat guld kasse. En sådan kasse sælges for omkring 200.000,- DKK.

Ægte kaviar findes i farverne fra lyse-grå til mørke-grå og gul-grå til brun-sort. Rød ‘kaviar’ kommer ikke fra stør, da det er laks rogn.