Dette indlæg har været læst 8238 gange!

Vi kender alle udtrykket “Jeg dør af grin!!” . Mange af os har oplevet at grine så meget og så lang tid at man næsten har følt at man er ved at dø af grin. Men er det i realiteten muligt at dø af grin?

Når vi griner, aktiverer vi en række ansigtsmuskler og muskler i kroppen, særligt i maven. Samtidig udløser hjernen en masse ‘gode ‘stoffer. Derfor bliver vi glade og veltilpasse af at grine. Nogle forskere mener, at det at grine kan sammenlignes med en omgang træning, fordi pulsen kommer op og musklerne bliver aktiveret.

Det er altså meget godt at grine, endda helbredende ifølge nogle studier. Men spørger man forskere som forsker indenfor emner som kan kobles sammen med det at grine, så får man følgende svar:

“Det er sjældent man ser personer der dør af grin, det er mere normalt at besvime. Når man griner, holder man luften tilbage og skaber et højt tryk i brystkassen og hjernen. Det betyder, at der ikke løber tilstrækkeligt blod tilbage til hjertet og resten af kroppen. Det udløser en refleks, der får blodtrykket til at falde. Det er kroppens måde at sige: hold op med det pjat og læg dig ned. Gør man ikke det, risikerer man at besvime”

En sjov information er dog at en ældre herre i England døde af hjertesvigt efter at have grinet i 25 minutter under serien ‘The Goodies’. Hans enke skrev senere til seriens produktion og takkede seriens medvirkende for, at hendes mand fik en så morsom afslutning på tilværelsen.

Konklusionen er derfor, at det er muligt at dø af grin. Men det sker dog sjældent, og det er kun få læger som har oplevet det i praksis.

Tjek desuden denne lille sketch fra Monty Python, hvor adskillige dør af den sjoveste joke i verden: