Dette indlæg har været læst 10770 gange!

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor vi stopper for rødt og kører for grønt? Er det tilfældigt at disse farver blev valgt, eller er der en historisk mening med netop disse to farver?

Vi forbinder ofte rødt med noget negativt, eller med fare. For eksempel med blod, raseri og krig. Derfor var den råde farve mest oplagt, da man begyndte at bruge lys til at regulere trafikken. De første trafiklys blev sat op i England i 1862 på den engelske jernbane. Det skete, at en vej krydsede en jernbane. For at advarer billister mod tog, opsatte man et trafiklys med farverne rød og hvid. Rødt for stop, og hvid for fri bane.

6 år senere, i 1868, opsatte man 2 gaslamper i London som en forløber til det moderne lyskryds. Gaslamperne lyste skiftevis rødt og hvidt. Denne gaslampe eksploderede dog, og tog en politimand med i faldet. Der gik mange år før man igen begyndte at bruge lyssignaler.

I slutningen af 1890′erne kom farven gul til, da denne farve varslede om at lyset var ved at skifte. Dog bested de fleste amerikanske signaler dog af to skilte, hvor der stod hhv. “Stop” og “Go”, men de blev udskiftet med rødt og grønt. Hjernen opfatter hurtigere farver end ord, og samtidig kan farver ses på længere afstand.

Grunden til at farven grønt blev valgt, er sandsynligvis at farven forbindes med fred, håb, og sundhed. Blå kunne også have været et oplagt valg, men  det er nemmere at se grøn på lang afstand.

Det var først i 1920 man begyndte at se de første automatiske lyskryds. Før denne tid var trafiklys manuelt betjente.

Lyskryds den dag i dag er ofte “intelligente trafiklys”. De kan automatisk regulerer sig, alt efter hvor meget trafik der er i den ene retning ved hjælp af censorer i vejen eller i trafiklyset.