Dette indlæg har været læst 5109 gange!

Bier dør hurtigt efter de har stukket fra sig. Det er en sølle trøst når man er blevet stukket, men hvorfor dør bien egentligt?

Det som bier stikker med, hedder brodden. Brodden har meget kraftige modhager, ligesom for eksempel fiskekroge. Når bien flyver væk igen, så kan den ikke trække brodden med. Det vil sige at bien mister noget af sin krop, og er en ret alvorlig skade. Bien dør derfor kort efter af sine skader.

Brodden bliver dog ved med at pumpe gift ned i stiksåret i et godt stykke tid efter at den har stukket fra sig. Derudover udsender brodden duftstoffer som alarmerer andre bier, til at stikke i nærheden af stiksåret.

Brodden er faktisk et æglægningsrør, som i løbet af evolutionen har udviklet sig til et selvforsvars våben.