Dette indlæg har været læst 5177 gange!

Det er nok de færreste af os, som har oplevet at gå i ørkenen og pludseligt se et lille paradis midt i det hele?

Dog har langt de fleste af os oplevet et fatamorgana. Også flere gange om året.

“Nej, jeg har aldrig set et fatamorgana” tænker du nok. Men det er jeg ret sikker på jeg kan modbevise, selv uden at kende dig.

Hvad er et fatamorgana så? Et fatamorgana er en luftspejlning. Luftspejlningen sker når lysstråler bliver afbøjet ved overgangen mellem to luftlag. Luften har nemlig forskellig tæthed, afhængigt af temperaturen.

Lysstrålerne ændrer hastighed og kurs og opfanges derfor af øjet, som om de kom fra en anden retning, end de i virkeligheden gør.

Et eksempel er den varme luft lige over sandet i ørkenen, og det køligere luft oppe i himlen. Himlen spejler sig derved i den varme luft lige over sandet, og derved kan det ligne en sø.

Et andet eksempel er noget som vi oplever bl.a. her i Danmark. Når du om sommeren går tur på en lang lige landevej og solen står højt på himlen. Pludseligt ser du, at det ligner at vejen er nærmest flyende forude, eller spejlglat. Det er et fatamorgana. Det opstår når vejen er blevet så varm, at luften lige over vejen er væsentligt varmere end luften bare 1-2 meter over. Skyen spejler sig derved i den varme luft, og derved opstår dette fatamorgana