Dette indlæg har været læst 8364 gange!

Følelsen af at blive kildet, er en forsvarsmekanisme for kroppen. Følelsen af at blive kildet stammer fra vores “urhjerne”, altså fra den gamle del af vores hjerne. Menneskets hjerne er udviklet over mange millioner af år, men de mest primitive dele af hjernen har stadig reflekser som stammer tilbage fra, da mennesket var urmennesker.

At noget irriterede huden, var dengang for eksempel giftige insekter, som kroppen skulle forsvare sig selv imod. Så hvis noget irriterede huden eller kriblede på huden, sendtes der et signal til hjernen om, at dette kunne være farligt og hurtigt skulle afværges. Den del sidder stadig i hjernen. Hvis noget irriterer huden på det moderne menneske, vil det stadig blive opfattet som noget “farligt” af den gamle del af hjernen, og derved fås følelsen af at noget “kilder”.

Dog har hjernen også udviklet et området med “fornuft”, som måske burde overskygge det gamle primitive område af hjernen. Det gør det også til en hvis grad, i og med at mennesket ikke hopper forvirret rundt og flakker med arme og ben, som urmennesket gjorde. Det moderne menneske griner i stedet som en form for beroligende, og latter signalerer samtidig at vi har det godt sammen.

Men hvorfor kan vi så ikke kilde os selv?

Årsagen er den, at vores hjerne godt er klar over, hvad kroppen fortager sig. Så når vores hjerne har tænkt “Vi prøver at kilde os selv”, så er det hjernen som har udtænkt dette, og hjernen kan ikke snyde sig selv bevidst. Hvis vi kunne snyde vores egen hjerne ved at bruge vores egen hjerne, ville vores hjerne være så simpel, at vi ikke kunne udtænke planer om at snyde vores egen hjerne.

Men bruges der et redskab, så er det ikke direkte berøring af os selv på vores egen krop, og kroppen (og dermed hjernen) er ikke klar på berøringen. Et sådant redskab kan være en fjer. Dog kan de fleste hjerne godt gennemskue denne skumle plan, selvom den måske virker særdeles udtænkt.