Dette indlæg har været læst 10260 gange!

Der findes rigtig mange dyr på jorden. Faktisk foreslår forskere at der er mellem 5 millioner og 100 millioner forskellige arter af dyr, dog kender vi kun til 2 millioner.

Et af disse dyr er elefanten, som er et af de største dyr i nyere tid. Faktisk er det så stort, at det ikke kan hoppe.

Hvis man kigger tilbage i tiden på fx kæmpe rovdyr som Tyrannosaurus Rex (t-rex), som vejede omkring 7 ton, så kunne disse muligvis hoppe. De største elefanter vejer op til 5 ton, men kan ikke hoppe.

Der findes mange teorier på, hvorfor elefanter ikke kan hoppe.

En af teorierne lyder på, at knoglerne i fødderne ikke er sammensat således at det er muligt for elefanten at hoppe. Der er simpelthen ikke den mulighed for fleksibilitet som der skal være, hvis et dyr skal hoppe.

En af de andre teorier bruger bl.a. tyngdekraften som en begrundelse. Da det at hoppe, kræver en større kraft end vægtens kraft, vil det kræve en enorm mængde kraft for elefanten at hoppe. Det vil kræve en kraft på mere end 5 ton. Elefanten har simpelthen ikke musklerne og kropsbygningen til at udføre sådan et hop. Grunden til at elefanten ikke har kropsbygningen til at udføre et sådan hop, kan findes hvis man kigger tilbage på evolutionen af elefanter. Ligesom alle andre dyr, så ændre dyr sig således at de bedst muligt kan overleve. Elefanten har ikke haft nogen grund til at udvikle sig således at den har kunnet hoppe, da det ikke ville gøre nogen forskel for dens overlevelse i naturen.